Pusterummet

 

En mandag i måneden kl. 19.30-21 mødes vi i Kirkehuset til kreativt fællesskab og hygge. Det er for alle, som har lyst til et hyggeligt og kreativt pusterum i hverdagen, hvor vi kan lade op i hinandens selskab og få lov til at sætte tid af til det, vi kan lide at have i hænderne. Der er plads til strik, hækling, tegning, mosaikker, håndarbejde i genbrugsmaterialer, modelbyggeri og alt muligt andet.

Man behøver ikke at føle sig vildt kreativ for at være med. Man kan både få inspiration til noget nyt kreativt eller tage sit egt kreative projekt med. Nogle gange vil vi sammen lære nye teknikker. 

Det koster 10 kr. for kaffe og kage og 25-75 kr for materialer, alt efter hvor meget man har brug for.

Hvis du har spørgsmål angående Pusterummet, er du velkommen til at kontakte Mia Broe på mia@skanderupsogn.dk eller 40240009.

   Pusterummet