Praktisk om dåben
I den Danske Folkekirke kan man altid blive døbt - lige meget hvor gammel man er.
Dåben foregår som udgangspunkt altid i forbindelse med en almindelig søndagsgudstjeneste. Det er klogt at henvende sig til kirkekontoret i god tid forinden for at få aftalt dåben, og man skal altid have en forudgående samtale med præsten. Kontakt kirkekontoret her: send sikker mail eller ring på 3046 6002
- Vær opmærksom på, at der normalt kun er plads til 2 dåbshandlinger under gudstjenesten.
- 8-14 dage før dåben mødes forældrene med den præst, der skal foretage dåben.
- Ved barnedåb skal der indskrives 2-5 faddere (såfremt en gudmor eller gudfar bærer barnet ved dåben, tæller denne med som en af fadderne).
- Fadderne skal være døbt med den kristne dåb og være nået konfirmationsalderen.
- Faddernes navne og adresser skal meddeles kirkekontoret, da de noteres i Kirkebogen.
- Efter dåben udleveres barnets dåbsattest.
Tilknytning
For at blive døbt eller få sit barn døbt, kræves det, at I har eller har haft bopæl i sognet eller har særlig tilknytning til sognet gennem f.eks. kirkelig handling (dåb / konfirmation). Hvis du er i tvivl, kan du kontakte kirkekontoret.
Bestilling af dåb
Kirkekontoret kontaktes via sikker mail klik her, når I har fundet den dato I ønsker dåb.
Det er skik at dåben foretages ved søndagens gudstjeneste. Når tidspunktet er aftalt registreres dåbshandlingen, og I bliver derfor bedt om at opgive barnets CPR nr til dette formål (dette kun via sikker mail).
Sognepræsten, som har søndagens gudstjeneste, kontakter jer mht. et tidspunkt for samtale forud for dåben. Vi skal derfor også bruge et telefonnr.
Dåbssamtalen finder sted efter aftale og varer ca. en times tid.