Kirkegården

Skanderup Kirkegård ligger omkring Skanderup Kirke, og har sikkert været benyttet som egnens gravplads i de over 800 år, kirken har ligget her og måske endnu længere tilbage.

 

Oprindeligt var der tradition for, at man blev begravet i den retning fra kirken, hvori man havde boet. Folk fra Gelballe fik for eksempel deres gravsteder på kirkegårdens nordsøstre del.

 

Kirkegården blev i 1983 udvidet mod øst. Herved blev det muligt af tilbyde mere varierede begravelsesformer, idet en del af området henlægger i plæne. Det giver mulighed for såvel anonyme begravelser som mindre vedligeholdelseskrævende gravformer. Senest er Kirkelunden på kirkegårdens nordside taget i brug. Her er der mulighed for kistebegravelse i plæne med gravmindet placeret i aflange bede, samt børnegrave og urnegrave i et rundt anlæg.

 

Vedligehold af gravsteder


Det er muligt mod betaling at få gravstederne vedligeholdt af kirkegården.
Ligeledes kan der mod betaling bestilles blomster og grandækning.
Betaling sker enten en gang årligt ved fremsendelse af regning eller ved, at der for en årrække tegnes legat.

 

Se de aktuelle takster her: Takster 2026

 

Herunder kan du læse om kirkegårdens afdelinger og hvilke muligheder og begrænsninger der knytter sig til hver afdeling.

Afdeling A-E

 

Den gamle kirkegård beliggende omkring kirken.

Det traditionelle gravsted med hæk omkring.


Disse gravsteder med én to eller flere grave, er stadig den udbredte gravstedsform, og tegner den gamle kirkegårdskultur.

Disse gravsteder er alle omgivet af thujahække med høj baghæk og lavere sider og forkant. Hækken klippes og vedligeholdes af kirkegårdens personale.

 

Gravene i disse afdelinger kan anlægges efter gravstedsejerens ønske med små eller store monumenter efter eget valg.


Gravsted kan reserveres, hvorved ejeren overtager ansvar for renholdelsen.


I disse afdelinger er der også traditionelle urnegravsteder.

 

Den nyere kirkegård øst for kirken.
Traditionelle kiste- og urnegravsteder.

 

Gravsteder med én, to eller flere grave. Baghæk af thuja og ellers afgrænset af brosten.


Her findes også urnegrave (130 cm x 130 cm) ligeledes med thujabaghæk og brostensafgrænsning.


Gravsteder kan reserveres.

 

 

 

Afdeling F

Afdeling G

 

Plænebegravelser

 

Urnegrave med stenplade i plan med græsset uden anden synlig afgrænsning. Inskriptionen nedhugges i stenpladen, som har størrelsen 35 x 45 cm.


Der kan købes metalvaser, som anbringes i plan med plænen. Anden form for gravpyntning må ikke finde sted. Der må dog lægges krans på til jul.

 

Kistegrave anlagt helt i græs umiddelbart op mod de i området anlagte plantefelter (260 x 260 cm). Der må opsættes naturformede gravsten max 55 cm høje i plantefelternes ydergrænse.


Der afsættes plads til plantning af sommerblomster, buketter og lign. foran stenen. 

 

I forbindelse med en begravelse kan der reserveres en gravplads til nærmeste pårørende. Der oprettes legat for vedligeholdelse i fredningsperioden (for kister mindst 25 år og urner mindst 10 år).

 

Den nyere kirkegård øst for kirken


Anonymne begravelser

 

Afdelingen er til den anonyme form for urneanbringelse i fællesanlæg uden synlig afgrænsning af den enkelte grav.


Blomster og kranse må anbringes på plænen omkring fælles bed.

Vedligeholdelse betales for en hel fredningsperiode (10 år) ved oprettelse af legat.


Ved urnenedsættelse må pårørende gerne være til stede.

 

Afdeling H

Afdeling I

 

Den nyere kirkegård øst for kirken

 

Kistebegravelser

 

Gravene er anlagt helt i græs umiddelbart op mod de i området anlagte plantefelter (260 x 260 cm).


Der må opsættes naturformede gravsten max 55 cm høje i plantefelternes ydergrænse.


Der afsættes plads til plantning af sommerblomster, buketter og lign. foran stenen.


I forbindelse med en begravelse kan der reserveres en gravplads til nærmeste pårørende.


Der oprettes legat for vedligeholdelse i frednings-perioden.

 

 

Kirkelunden nord for kirken

 

Kistebegravelser i plæne

 

Afdeling med bueformede bede til kistebegravelse . Urne kan senere nedsættes.

 

Naturformede gravsten på max højde 55 cm opsættes mod bedets midte.


Der må foran gravstenen på et afgrænset område (ca. 25 cm) plantes sommerblomster og lign. ligesom buketter i vase kan anbringes.
Resterende del af gravstedet udlægges i græs.

 

I forbindelse med en begravelse kan der reserveres en gravplads til nærmeste pårørende.

 

Der tegnes legat for vedligeholdelse i fredningsperioden (mindst 25 år).

 

 

Afdeling K

Afdeling L

 

Kirkelunden nord for kirken

 

Urnebegravelser i plænen

 

Afdeling med cirkelformede bede til urnebegravelse. Urnen nedsættes i græsset. Naturformede gravsten på max højde 45 cm opsættes mod bedets midte. Der må foran stenen på et afgrænset område (ca 20 cm) plantes sommerblomster og lignende, ligesom buketter i vase kan anbringes, Resterende del af gravstedet udlægges i græs. Der kan sættes 4 urner ned i hvert gravsted.

 

Der tegnes legat for obl. vedligehold i minimum fredningstiden på 10 år.