Forfulgte kvinder

Hen over sommeren har vi hørt om strejkende sygeplejersker, der oplever en uretfærdig forskelsbehandling. De får mindre i løn fordi de er kvinder.

For et års tiden siden satte en kendt tv-vært skub i en lavine af sager om kvinder der var blevet krænket fordi de er kvinder. Sager som så dagens lys på baggrund af en generel udvikling i vores globale verden. Kvinder siger fra overfor overgreb af forskellige slags. Det er vigtigt at have øje for denne skævvridning og gøre noget ved den. Torsdag d. 28. oktober udvider vi perspektivet til forfulgte kvinder ude i den store verden, der udsættes for overgreb, dels på grund af deres køn og dels på grund af deres kristne tro. Vi har meget at lære af disse kvinders fortællinger om at leve og tro på trods af tingenes tilstand. Det vil René Ottesen, generalsekretær hos Open Doors, fortælle os mere om. Hjertelig velkommen til en aften der vil åbne din øjne for de vilkår kristne lever under andre steder i verden.

 

Torsdag d. 28. oktober kl. 19.30

50,-

 

 

 

René Ottesen

René Ottesen er generalsekretær for Open Doors, som rækker ud til verdens 340 millioner forfulgte kristne.