Kirkens historie
ET RIDS AF KIRKENS OVER 800 ÅRIGE HISTORIE
Kirken var ifølge et brev 1397 viet S. Nikolaj (jfr. alterstager til et S. Nikolaj alter). Sognet nævnes første gang 1280, da Erik Nielsen skødede gods til biskoppen af Ribe som erstatning for nogle kirketiender, han uretmæssigt havde oppebåret af bl.a. Skanderup kirke. I kirkelisten i Ribe Oldemoder (ved midten af 1300'rne) er kirken sat til en afgift på 5 skilling sølv (jfr. s.l020f). En sognepræst i Skanderup er nævnt fra og med 1397. Ifølge Kong Valdemars Jordebog ejede kronen i 1200'rne en del gods i sognet.
Kronen skødede 1698 kirken til oberst Ditlev Brockdorfftil Hvolgård og Estrup (Malt hrd.). Den overgik sammen med Estrup 1701 til Brockdorffs svoger, generalløjtnant Theodosius Levetzow (til Oksholm), som beholdt kirken, da han 1704 afhændede Estrup. Levetzows enke Anna Margrethe Brockdorff (til Bygholm) solgte 1753 kirken til kancelliråd Frederik Lautrup til Estrup. Sønnen Henrik H. C. Lautrup afhændede den 1771 til overinspektør Bagge på Frijsendal, som året efter solgte den til gårdejer Jens Simonsen, Dons, af hvem gårdejer Niels Poulsen Buch, Nagbøl, købte den 1773. Dennes enke ejede endnu kirken 1804, men 1809 var den overgået til sognets beboere. Kirken overgik til selveje 1919.
Ved klokkeskatten 1528 måtte kirken aflevere en klokke. De militære besættelser i 1600'rne berørte også Skanderup. Under Kejserkrigen 1627-29 fjernede ryttere fra Kolding kirkeristene, brød ind i kir-ken og stjal messesærk, alterklæde og enjernplade til dørlåsen. Under Thorstenssonfejden 1643-45 brød fjenderne kirkegulvet op, slog vinduerne ud og tog endnu engang kirkeristene.
Ved et kongebrev af 26. august 1746 blev sognemændene pålagt at hjælpe til ved kirkens reparation. Påbudet antog generel karakter og førte til en forordning om bøndernes almindelige pligt til at deltage ved kirkernes og kirkegårdsdigernes vedligeholdelse undtagen i så- og høsttiden.
Mønter. Ved kirkegårdsdigets omsætning 1830 fandtes 31 mønter, de fleste tyske, den yngste fra 1637.
Sagn.Kirken skal være bygget af to jomfruer. En ivrig jæger "skød med sakramentet" mod kirken for at han altid kunne ramme, hvad han sigtede på. Skuddet efterlod spor i både syd- og nordmuren. Den sidste præst af slægten Buch gik igen, indtil en strømpe fyldt med penge blev fundet i kirkediget.
Kirken ligger i Kirkeby midt i sognet, godt en kilometer vest for landsbyen Skanderup. Sognet, der er et højtliggende ungmorænelandskab, afgrænses mod nord af den østvendte Kolding å, mod syd af Klebækken, som udmunder i Kongeåen. Den rektangulære kirkegård er i 1918 udvidet i vest og nord. Et areal uden for østdiget er i 1979 taget i brug til begravelse, og i 1987 er området nord for kirkegården udformet som et parkagtigt anlæg foreløbig uden begravelse (landskabsarkitekt Finn Andersen, Fredericia). Hegnet består af cementafdækkede kløvstensmure, der har afløst kampestensdiger i forbindelse med udvidelsen 1918. Kirkegårdens hovedindgang i syd, fra 1870'erne, er en køreport med ganglåge med rejste granitpiller og jerngitre. En køreport i kirkegårdens sydvestre hjørne er indrettet 1935. Indgange i øst og nord er nu uden lukke.
De murede og teglhængte indgange bestod i 16-1800'rne af "ligporten" i syd, udformet som en stor rundbuet portal, samt tre "stetter" i øst, vest og syd. Porten, der blev flyttet 1859 i forbindelse med kirkegårdens udskiftning mellem sognets beboere, var 1652 rødkalket ligesom våbenhus og tårn. Ristene i bunden af sletterne måtte fornyes 1632 og 1647, "da fjenden havde bortstjålet de gamle". 1635 noteres det i regnskabet, at kvæget havde fået for vane at springe over ristene, hvorfor lågerne fik nye hængsler og blev forsynet med slagbomme, så de lukkede afsig selv. 1792 var ristene taget op og kirkegården overladt til kreaturgræsning.
Uden for den søndre kirkegårdsmur gror en række kastanjetræer. Til de øvrige sider er en blandet beplantning af bøg, elm og ahorn.
Et hvidkalket og teglhængt ligkapel i kirkegårdens vestre del er opført 1922. En rødstens kontor- og mandskabsbygning øst for kirkegården er taget i brug 1987 (arkitekt Elmbæk Knudsen, Lunderskov). En tidligere hestestald på den anden side vejen bruges nu som redskabshus. Præsteboligen fra 1924 på grunden øst for kirkegården er placeret midtvejs mellem kirken og det nu nedlagte missionshus, fra 1882. Tidligere lå præstegården i Nagbøl.
