Skærtorsdag

I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.« Joh 13,1-15

Skærtorsdag er en begivenhedsrig aften. Jesus sidder sammen med disciplene og spiser. De får lam, fladbrød og vin.

Paulus genfortæller scenen: Han tog et brød, og da han havde takket Gud for det, brækkede han det over og sagde: »Det er min krop, der skal ofres for jeres skyld. I skal spise brødet, så I husker det, jeg har gjort.« Efter måltidet tog han også bægeret med vin og sagde: »Nu grundlægger Gud et nyt forhold til mennesker. Det sker gennem mit blod, ved at jeg dør. Vinen her viser den nye aftale mellem Gud og mennesker. Husk det, jeg har gjort, hver gang I drikker vinen.«

Stemningen blandt disciplene er spændt. Judas har været irriteret gennem længere tid. Det går slet ikke fremad med at gøre landet frit. Han er utålmodig og vil gerne snart se resultater og han har taget kontakt til nogle oprørere, som er klar til væbnet konflikt. Han følte, han var blevet holdt hen og skuffet, da det gik op for ham, at Jesus´ dagsorden var en anden, end han regnede med.

Disciplene fornemmer alle, at der snart vil ske noget. Dagene har været intense. Forleden ryddede Jesus tempelpladsen for handlende. Han havde råbt og væltet deres borde, og Judas havde fattet håb. Nu ville Jesus endelig sætte sig igennem og går forrest i opstanden. Og så skete der alligevel ikke mere.

Men så, da de er færdige med maden, tager Jesus et fad og begynder at vaske deres fødder. Det er slavearbejde. Han siger, da de alle har fået vasket deres fødder, at alle er rene og så falder blikket på Judas: ”Alle på nær en!”  

Judas mærker vreden vokse igen. Det var altid det samme: først al den snak om fællesskab og loyalitet – og så: Fodvask! - det rene ingenting! Fra nu af, vil han selv tage føringen. Han er færdig med Jesus.

Da han forsvinder ud i mørket, er hans hoved ved at sprænges. Tankerne giver ikke slip. Selvom hans fødder er nyvaskede, føles det som om, han har sten i sandalerne.

Han ender hos ypperstepræsterne, og der får han stukket 30 sølvpenge i hånden. Det er nu, det skal ske. Han vil gå forrest.

Bare vent, Jesus! Mumler han indædt til sig selv. Du vil kunne lide det! Det bliver hverken med knytnæve eller sværd. Du er jo mit forbillede. Jeg foreslog at afsløre dig med et kys.

De andre kiggede efter Judas, da han gik. Ingen forstod, hvad Jesus mente. I Peters hoved var en tanke ved at tage form. Jesus havde sagt, at han havde givet dem et forbillede. Det ville Peter gerne kunne leve op til.

Han kiggede ned på sine fødder. Han havde under ingen omstændigheder forestillet sig, at han ville lade Jesus vaske hans fødder. Men Jesus havde sagt, at det var ligesom med brødet og vinen, at de skulle gøre noget sammen, så de kunne mærke og se, at de var del af et fællesskab.

Peter havde først løftet sin hånd for at standse Jesus, da han knælede ned og løftede hans fødder ned i badet. Så havde han fået øje på Jesus ansigt, som havde spejlet sig i vandet over hans fødder, og hånden var gledet ned. Det her var noget, han håbede at forstå senere. Hans protest var endt i et skulderklap.

Han kiggede ned på sine fødder igen, som om de kunne forklare ham, hvad han skulle gøre nu. Han ville så gerne gøre det rigtige.

Måske mente Jesus noget bestemt med, at han havde vasket deres fødder. Var det i virkeligheden dem, de skulle bruge for fremtiden?

”Gå ud - og gør som jeg!”

Det ville Peter gerne, men han vidste, at det ville blive svært. Han kendte godt sin egen svaghed. Jesus kendte den også.

Gode Gud,

Du ved, vi gerne vil det gode. Du ser, vi gør os umage og står op med de bedste hensigter - hver dag. Somme tider lykkes det. Der er en lille smule mere godhed i verden, end der var før. Andre gange mislykkes alt, og vi fortvivler over os selv. Vi forstår ikke, hvorfor det skulle ske. Måske fordi der er så meget, vi ikke kan forstå eller har fantasi til at forestille os.

Lær os at være ydmyge, når det gælder om at vurdere vores egne kræfter. Giv os mod til at prøve igen og igen. Gå du med os ud i de levendes land, så det gode kan lykkes. Amen

 
"Die Bilder der Bibel von Sieger Köder"