2. påskedag

”Maria!”

Her følger en prædiken til mandag d. 13. april 2020, 2. påskedag. Du er velkommen til at læse og dele den med dine nærmeste, naboer, venner og bekendte. Teksterne til læsning er angivet nedenfor og kan i øvrigt findes her: https://www.bibelselskabet.dk/2-paaskedag-fra-anden-raekke

 

Her er et forslag til, hvordan en gudstjeneste kan foregå i hjemmet:

-        Bed en kort bøn og sig tak til Gud for denne dag

-        Første salme – lad ordene lade i dine tanker og lad dem danne en sindsmæssig ramme for de følgende punkter

-        Læs den første tekst (se nedenfor)

-        Anden salme

-        Læs den anden tekst (se nedenfor)

-        Tredje salme

-        Læs prædikenen nedenfor

-        Brug nogle minutter i stilhed på, at reflektere over det, du nu har læst/hørt. Du kan også bede en bøn om, at Helligånden må hjælpe dig til at høre stemmen fra den opstande.

-        Fjerde salme

-        Bed Fadervor og læs denne keltiske velsignelse som sagt til dig:
Må Kristus være foran dig og vise dig vejen,
Må Kristus være ved siden af dig og ledsage dig,
Må Kristus være bagved dig og beskærme din ryg,
Må Kristus være nedenunder dig og holde dig oppe, når du falder,
Må Kristus være indeni dig og bevare dig fra alt ondt,
Må Kristus være oven over dig og velsigne dig. Amen
Øverst på formularenNederst på formularen

-        Femte salme

-        Rund gudstjenesten af med at bede en kort bøn og takke for det, du har hørt eller på andre måder er blevet rørt af

 

Tekster til læsning: 1 Kor. 15,12-20 og Joh. 20,1-18

Forslag til salmer fra Salmebogen (https://dendanskesalmebogonline.dk/): 241, 218, 224, 242, 217

 

Det har været den besynderligste påskeuge i umindelige tider. Det tør jeg godt love, min forholdsvis unge alder til trods. For i al den tid der har været kirkebygninger at mødes i for den kristne kirke, er det første gang de er blevet lukket og tvunget til, ikke at fejre gudstjeneste. Mig bekendt holdt man endda kirkerne åbne da pesten hærgede i Europa for knap 500 år siden, dog med visse forholdsregler. Man kan overveje, om det var klogt.

Vi skal i dag forsøge at runde påskehøjtiden af, selvom festen fortsætter. For den kommende tid i kirkeåret kender vi også som påsketiden, altså tiden frem til Kristi himmelfart og pinse. Og derudover skal vi jo have med, at hver eneste søndag er påskedag i sig selv. Den kristne kirke kommer sammen på den første dag i ugen, for at fejre Jesu opstandelse. Sådan har det været lige siden den første påskemorgen og sådan skulle det gerne være fremover, også nu hvor vi må gøre det på en anden måde grundet Corona-epidemien.

Fællesskab med den levende Gud
I dag runder vi påskehøjtiden af med det forholdsvis enkle, men stærke budskab der gemmer sig i et bestemt ord fra evangelisten Johannes’ opstandelsesberetning: ”Maria!” Navnet betyder den smukke og flittige og kommer af det hebraiske Mirjam. Det er meget udbredt i store dele af Europa, men det interessante her er, at Jesus siger navnet.

Midt i al forvirringen af liv, død, sorg, krise, glæde, frygt og trafik af mennesker, der løber ud til graven for selv at se hvad andre har fortalt om Jesu opstandelse, møder Maria den opstandne, sejrende Herre, der siger hendes navn. Det skal vi fokusere på i dag.

For her møder vi en Gud, der suverænt adskiller sig fra andre ting, man kan tro på. På den tid var der en udbredt forestilling om forskellige guder, ligesom der stadig er det visse steder i dag. De romerske guder var et kapitel for sig, mens grækerne havde deres og andre igen måske dyrkede levn af de egyptiske guder eller helt fjerde ting. Fælles for alle guddomme var rundt regnet, at de kunne noget man som menneske gerne vil have gavn af. Derfor ofrede man til dem, med håb om at de ville høre ens bønner og belønne én med frugtbarhed i familien eller på marken, økonomisk vækst og andre ting.

Guderne frygtede man og det udelukket, at man kunne være ven med dem. Man skulle træde varsomt, for ellers kunne man risikere at vække gudernes vrede. Det ville man jo meget gerne undgå!

Overfor den overbevisning står den opstandne frelser og Herre, Jesus Kristus, og taler til Maria, som ven med ven. Han bruger hendes navn, vel nok det mest personlige vi har. Jeg husker vemodigt mine yngre år, hvor det betød enormt meget for mig, at have et andet navn end mit eget. Jeg var fint tilfreds med at hedde Martin, men der var ligesom noget særligt ved at blive kaldt for noget smartere. Så var jeg noget!

Om vi helst vil gå under et kælenavn eller vores eget, så er vores navn enestående personligt og det sted, vi knytter til. Det er lige præcis dig fremfor alle mulige andre, jeg vil kontakt med, når jeg siger dit navn. Det er lige præcis Maria, Jesus taler til som den levende Gud der staves med stort g og sejrer over døden og ønsker fællesskab med hende og os, når vi lytter til hans stemme. Opstandelsen påskemorgen understreger med al tydelighed, Jesus er Guds søn – Guds udtrykte billede, og modsat andre guder, man kan vælge at tro på, finder fællesskabet sted dér, hvor vi nu er. Fællesskabet med den eneste sande, levende Gud er uafhængigt af templer og bestemte religiøse forskrifter. Det finder sted fordi han ønsker at møde os og vi åbner os for ham.

Det gælder også dig
Efter Jesu opstandelse fulgte en hektisk, forvirrende tid som man kan læse om i Apostlenes Gerninger. Nu skulle det, der var sket og havde vendt op og ned på alting, deles med resten af verden, og sprede sig som en steppebrand. Det var – mildest talt – temmelig uvelkomment blandt de jødiske ledere, som gjorde hvad de kunne for at inddæmme, kvæle og bekæmpe den løbeild, de kristnes budskab dybest set var. En af dem hed Saulus, også kaldet Paulus.

Han drejede rundt på en tallerken og gik fra at forfølge og hade de kristne af et godt hjerte, til at blive en af den tidligste kirkes største ledere. Han mødte den opstande Jesus og blev blind af det, men fik siden synet igen (læs evt. Ap.G. 9,1-25) og blev en ivrig fortaler for den kristne tro på, at Jesus er Guds søn. Det var som om, han for første gang så klart, hvad Gud ønskede.

Fra ham kan vi høre det stærke budskab i 1 Kor. 15 om, hvor afgørende opstandelsen fra de døde er for den kristne tro, hvad enten der er tale om kristentro i antikken, middelalderen eller 2020’ernes Danmark. Kristus er opstanden, for at bane vejen for os, der må se i øjnene, at døden også kan fylde horisonten i vores liv.

Corona-epidemien har på verdensplan allerede kostet mange tusinde mennesker livet og truer med, at ramme endnu flere. Vi kan opleve andre former for alvorlig sygdom som kampe, der må vindes, men gang på gang tabes. Vi har svært ved at forsone os med tanken om, at selvom vi kan og ved så meget, er det ikke altid nok. Der er ting, vi ikke har magten over. Men vi må åbne os for det budskab, der inderste inde giver fuglevinger og gør os i stand til at smile ad døden.

Det sker ikke i blind fornægtelse af tingenes tilstand, men ved at vi åbner os for den stemme der kalder os ved navn og inviterer os til et dybt fællesskab, i liv og død. Det er et fællesskab, hvor vi åbent og ærligt må sige, hvordan vi har det: At vi er dybt ulykkelige over det, der har ramt os. At vi er afmægtige og hjælpeløse overfor dødens ødelæggende magt. At vi er glade for livets skønhed og taknemmelige for de mennesker, vi har omkring os. Du ved bedst selv, hvad du har brug for at sige højt til den levende Gud.

Opstandelsen påskemorgen er hans personlige hilsen til os. Den gælder også dig og mig, og fortæller at Jesus, der var død, vil møde os i vores liv med den død og det mørke, vi oplever. Han har magten til at forvandle vores sorg til glæde og gøre opstandelsen til noget, der sker i livet nu, og det der skal få det sidste ord, når alt bliver mørkt omkring os.

Her på snart 2000 års afstand må vi høre, at ligesom Jesus kaldte Maria ved navn og gjorde hende klar over, han var til stede i hendes sorg, vil han sige vores navn og lade os mærke, han er til stede i vores liv og verden med alt, hvad dertil hører af bekymringer, epidemier, liv, karrierer, frygt, drømme og håb.

Visse ting hverken kan eller skal trøstes væk, men har brug for håb. Vores håb er og bliver, den opstandne Kristus er til stede nu og her og hans opstandelse også gælder os. Amen.