Præstens side

Hvad er den for noget?

Lad mig indlede med en advarsel og en afsløring: Læser du videre, er der en del tekst at tygge igennem, men det ender godt.

Hvad er det, der går og går men ikke kommer nogen vegne? Denne gåde kender de fleste svaret på. Et ur. Tiden, vil nogen sige. Tiden går. Det kommer vi ikke udenom. Jeg husker en sang af Poul Kjøller fra min barndom. Den handlede om tiden, der er noget mærkeligt noget, vi ikke kan røre, smage eller lugte. Hvad er den for noget? Jeg ved kun at tiden går, sang han.

Nogen spørger hinanden, hvad de får tiden til at gå med, eller om de kan få tiden til at gå. Det sidste spørgsmål er noget af en mundfuld! For hvem kan få tiden til at gå? Uden at skuffe nogen, tror jeg ikke en eneste af os kan påvirke tiden til at gå eller stå stille. Tiden går, den er og den sker. Tiden har tænder (eller i hvert fald én tand) og stiller krav.

Når vi taler om tiden, som er lige nu, er den i ental. Når vi taler om fremtiden eller fortiden, er den gerne i flertal. ”I de tider, som skal komme…” eller ”Op gennem tiderne…”, siger vi. For tiden er med til at betegne afgrænsede perioder, som har været og vil blive kendetegnet ved hver sit særpræg. Fx var sidste århundrede kendetegnet ved forskellige tider. Krigstid, mellemkrigstid, oprørstid osv.

Det er en stor udfordring for os, at finde rundt i tiden, både i ental og flertal. For livet og tiden lige nu er vigtig. Det kræver nærvær og koster kræfter, at forstå og leve i sin samtid. Især vores samtid. For tiden går hurtigt. Tingene udvikler sig en fart, vi allerhøjest knap nok kan forstå. Teknologisk og samfundsmæssigt drøner tiden afsted. De politiske partier må tilpasse sig samfundsudviklingen i kampen om stemmer. Vores forbrug tilpasser sig efter, hvad det nyeste og smarteste på markedet er lige nu, og ikke hvad det var i går.

Tiden her og nu udfordrer, samtidig med vi også må have blikket rettet mod fortiden og fremtiden. Vi må også bekymre lidt os om, hvordan vi får mad på bordet i morgen og hvorfor noget gik skævt på arbejdet eller i skolen i går. Vi må også se lidt længere frem, hvordan tilværelsen ser ud om 10 år, og hvem vi var for 20 år siden. Hvad der har præget os.

Vi nærmer os en tid på året, der traditionelt deler vandene. Nogen bryder sig ikke om efteråret, andre byder blæsten, de gulnede blade og varm kakao, iført en hjemmestrikket sweater, velkommen. Vi nærmer os også en tid, der har tradition for at være forbundet med taknemmelighed og folkefest, men som fylder stadig mindre i vores bevidsthed, nemlig høsten. Når høsten var i laderne kunne man takke Gud for årets frugt, og fejre det, der nu var samlet til vinteren.

Der er en vigtig lektie at lære fra høstens taknemmelighed, som vores tid ikke har meget øje for. Vi vænner stadig mere og mere til, at se på, hvad vi drømmer om og ikke har, i stedet for at takke for det, vi har. For nylig så jeg en overskrift: ”Jordens ressourcer for i år er brugt”. Dvs. det, jorden kan producere af ilt, skov og fødevarer samt absorbere af CO2 på et, var overskredet 5 måneder før tid. Valgte vi at bruge mere tid på at sige ”Tak for det liv, jeg kender og har” end ”Ak, jeg mangler hele verden”, ville overskriften have set anderledes ud.

Tiden presser os til at både yde og kræve mere. Den går hurtigt, og det samme gør vores liv. Det er værd at standse op og spørge sig selv: Husker jeg at være taknemmelig for det, jeg har? Siger jeg det til Gud og til mine nærmeste? Der er også noget at sige ”ak” til. Det skal vi også gøre, både til vores nærmeste og til vor Herre. Livet er både suk og sang. Lige nu tror jeg vi trænger til at minde hinanden på, også at synge af taknemmelighed. 

Poul Kjøller sang, så både voksne og børn kunne forstå det. Tiden går, vi ved ikke rigtigt hvad den er. Hvad er det, der går og går alle vegne? Det er livet. Det går sin gang, og vi må huske at fylde livet med værdi og taknemmelighed. Giver vi os tid til at få øje på det, vi har at være taknemmelige for, vil vores livskvalitet stige betragteligt. Det er både et løfte og en udfordring til dig og mig.

Martin Karkov Kobbersmed, sognepræst

PS: Skanderup kirke er normalt åben for alle, også mandag til fredag i dagtimerne, undtagen når der er arrangementer, kirkelige handlinger eller undervisning. Skulle døren være låst, kan man som regel finde graveren på kirkegården eller i graverhuset og få låst op.